Det bedste fra to verdener: Integration af løsninger fra VMware og Dell EMC vil forandre fremtidens arbejdskraft

July 11, 2017
Det bedste fra to verdener: Integration af løsninger fra VMware og Dell EMC vil forandre fremtidens arbejdskraft

Mens vores kunder befinder sig midt i en transformation af deres arbejdsstyrker, har vi også selv været på en rejse for at undersøge, hvordan vi kan hjælpe dem.

Alle virksomheder gennemgår i øjeblikket en digital transformation, både i henhold til IT, men også når det kommer til arbejdskraft. En moderne arbejdsstyrke kræver, at der er de rette teknologier og processer på plads for at sikre, at de ansatte er i stand til at kunne arbejde på alle tænkelige måder – hvor som helst og når som helst. Men samtidig ønsker medarbejderne også kunne gøre dette på en måde, som ikke gør deres arbejde mere kompliceret eller giver større omkostninger.

Derfor har vi indgået et samarbejde med Dell EMC for at forbedre VMwares End-User Computing-løsninger. Samarbejdet vil gøre os i stand til at hjælpe kunder med at drage nytte af fordelene ved en transformation af arbejdspladsen gennem teknologier indenfor mobil, desktop og cloud. Sammen med Dell EMC, vil vi være i en position, hvor vi for alvor kan hjælpe virksomheder, som er trætte af at administrere et uendeligt antal af leverandørkontrakter, adskillige serviceaftaler og et hav af forskellige systemer, som alt sammen er med til at øge de samlede total cost of ownership (TCO).

Så, hvad er det egentlig vi laver?

‘For det første, integrerer vi VMware AirWatch med Dell Client Command Suite. Det vil hjælpe IT-ansvarlige til at kunne administrere professionelle Dell PC’er direkte gennem AirWatch, hvilket giver dem evnen til at lave forespørgsler og genoprette kritiske systemfunktioner, konfigurere grundlæggende input/output BIOS-indstillinger og udbedre fejl fra den samme AirWatch konsol, som anvendes til at administrere alle Windows OS-politikker, applikationer og end points på tværs af organisationen.

For det andet, ønskede vi at tilbyde prisvenlige og simple virtualiseringsløsninger til kunder, som er lette at implementere. Derfor anvender vi fremover VMware Horizon til at drive Dell EMC VDI Complete, som er en end-to-end desktop- og applikationsvirtualiseringsløsning. Hvorfor? For at kunne tilbyde virksomheder fordelene ved en enkel, løsning, som er klar til brug med alle de nødvendige komponenter til at implementere virtuelle desktops og applikationer på den halve tid, som det ville tage at anvende individuelle løsninger.

I begge tilfælde ønskede vi at reducere udgifterne for vores kunder. Det gør vi både ved at se på, hvordan vi kan reducere de totale omkostninger relateret til administrering af pc’er, samt at reducere omkostningerne forbundet med VDI-software. Men det er ikke kun et spørgsmål om omkostninger – vi bestræber os samtidig på at nedbryde barriererne for effektiv administration af kundesoftware- og hardware, og herved hjælpe virksomheder i deres transformation af arbejdsstyrken.

Hold øje med vores blog og følg @VMware for at modtage opdateringer omkring de seneste cloud- og virtualiserings-nyheder.


 
Related Posts
 

Benchmarks er nødvendige for at forstå, hvor du befinder dig. …

Read More

Af Kirsten Cox, vicedirektør for marketing, EMEA, VMware

Hvis du vil …

Read More

Senior vicepræsident og administrerende direktør for EMEA, Jean-Pierre Brulard, gik …

Read More

Gæsteblog af Seb Fritzjohn – EMEA Director, Global System Integrators …

Read More

 
 
Blog Archive