Tilblivelsen af en mere simpel infrastruktur i Coop

June 13, 2017
Tilblivelsen af en mere simpel infrastruktur i Coop

Som en af Danmarks førende detailvirksomheder, er Coop nødt til altid at kunne levere den bedste kundeservice, og det er derfor afgørende, at infrastrukturen konstant vedligeholdes.

I dette gæsteindlæg fortæller vores partner Atea, som har arbejdet tæt sammen med Coop om de udfordringer, som supermarkedskæden har mødt – og hvordan en virtuel butiksløsning med vSAN har hjulpet Coop med at overkomme deres problemer.

Hvordan skaber vi en digital forretning, der understøttes af den rette teknologi? Det er et af mest almindelige emner, som vi indgår i dialog om med vores kunder her hos Atea. Vi oplever, at de fleste erhvervsledere anerkender det presserende behov for at have en infrastruktur, der tillader dem at være fleksible og forblive konkurrencedygtige, men vi ser det særligt i detailsektoren, der med sine meget lave marginer efterspørger de lavest mulige omkostninger.

Så hvordan kan detailvirksomheder skabe et miljø, som styrker deres konkurrencemæssige position, uden at påvirke overskudsgraden negativt? Her er vores arbejde med Coop Danmark et godt eksempel, som har været kunde hos Atea de seneste fem år.

Coop havde behov for at finde en innovativ løsning, som både ville gøre det muligt at reducere omkostninger og samtidig gøre virksomheden i stand til at kunne levere en god og stabil kundeoplevelse. At opnå dette i et meget mættet og konkurrencepræget marked er ikke ligefrem let, specielt når man tænker på, at man skal kunne håndtere en række af systemer, som bliver mere og mere komplekse. Samtidig kræver applikationer og processer en stærk og fleksibel infrastruktur – hvilket omfatter alt fra lagerstyring, til salgsterminaler og værdikædeintegration.

I flere år var Coop afhængig af en infrastruktur, der kunne køre deres systemer døgnet rundt. Det skyldes ikke mindst, at hvis bare en af Coops 5.100 salgsterminaler i en af de 1.200 butikker går ned, vil det ikke kun betyde at virksomheden mister penge, men kan også have en negativ afsmitning på Coops omdømme, hvilket på sigt kan påvirke kundeloyaliteten. Hvis en kunde er forhindret i at handle sine dagligvarer bare én enkelt gang, kan det resultere i at, at kunden aldrig vender tilbage til butikken.

Coops udfordring var at sikre, at forretningen fortsat oplevede vækst i takt med sin ekspansion. Der dannede sig hurtigt et billede af, at der var behov for mere lagerkapacitet for at sikre, at forretningen kunne løbe rundt. En af Coops løsninger på denne udfordring, som skulle bane vejen for yderligere ekspansion, var at bygge virtuelle maskiner oven på deres eksisterende fysiske infrastruktur. Dette gjorde dog håndteringen og kontrollen af virksomhedens aktiver vanskeligt grundet det manglende overblik og samtidig var denne tilgang en dyrere måde at udvide lagerkapaciteten på.

 En hjælpende hånd

Det var helt tydeligt for Coop, at der var behov for en ny fremgangsmåde i forhold til at håndtere lageret – og det var netop dette, der gjorde, at de kom til os hos Atea for at finde en løsning. I den tidlige fase med Coop fandt vi ud af, at der ikke blot var behov for en løsning til at kunne håndtere de problemer, der kunne opstå med butikkernes IT-systemer. Der var derimod behov for en løsning, som kunne sikre konstant stabilitet, og derved også reducere behovet for at løse IT-problemer. Vi var derfor nødt til at tilbyde en proaktiv løsning frem for en reaktiv løsning.

Efter at have fået kendskab til Coops udfordringer, foreslog vi, at de skulle anvende en virtuel opbevaringsløsning med VMwares vSAN til at opbevare og udforme deres datacentre. Med support fra VMware var vi i stand til at illustrere, hvordan en software-defineret tilgang kunne hjælpe med at skabe en fleksibel, sikker og mere pålidelig forretning og samtidig kunne reducere omkostninger.

Et projekt i dette omfang kan til tider virke afskrækkende for de fleste, men vi arbejder altid så tæt som muligt med VMware for at kunne sikre en strømlinet proces. VMware udarbejdede designet, hvor vi håndterede implementeringen. Det var vores første erfaring med integrering af vSAN i så stort et omfang, og det viste sig at være en kæmpe succes.

 Forenklede datacentre

En af de centrale vSAN egenskaber, som Coop ønskede at benytte var failure domains; muligheden for at benytte flere datacentre. Hvis et datacenter skulle gå ned, kan et andet fortsætte driften fuldstændig uforstyrret, mens der på intelligent vis bliver oprettet en sikkerhedskopi af data. Dette havde været utroligt vanskeligt at gennemføre med en gammel legacy udbyder af storage og kunne have forårsaget en masse forretningsmæssige udfordringer. Coop kan nu i stedet sikre, at i de sjældne tilfælde hvor et datacenter går ned, vil deres systemer forblive aktive, hvilket betyder, at transaktioner fortsat kan foretages, og at kunder får en tilfredsstilende serviceoplevelse.

Atea er stolte af at have hjulpet Coop med transformationen til software-defineret storage, som understøtter alle virksomhedens aktiviteter – helt fra kassebåndene i butikkerne, til levering af varer fra varehuse og ikke mindst kundeoplevelsen.

Ønsker du at vide mere om, hvordan Coop skaber kundetilfredsstillelse ved hjælp af vSAN, så se denne korte video:

Eller læs mere her.

 

 


 
Related Posts
 

Af Kirsten Cox, vicedirektør for marketing, EMEA, VMware

Hvis du vil …

Read More

VMworld 2017 Europe starter i dag, og det er derfor nu, …

Read More

Ole Væhrens, Director Sales and Professional Services i Proact, der er …

Read More

Vi er glade for at kunne annoncere den seneste og …

Read More

 
 
Blog Archive