Virtuelle netværk har givet os nye teknologiske muligheder

January 17, 2017
Virtuelle netværk har givet os nye teknologiske muligheder

Vi er efterhånden begyndt at have meget store krav til teknologi, der skal hjælpe os med at opnå det umulige. Ved at tænke stort, har vi også været i stand til at opnå store resultater, men det kræver det ofte svære valg, hvor man udfordrer status quo og kigger på, hvordan det er muligt at ændre processer og teknikker, der normalt er skrevet i sten.

Dette gælder særligt inden for datacentre, hvor arkitekturen og driften ikke har ændret sig de seneste 10-15 år. Her bliver vi også nødt til at være åbne over for forandring, hvis vi vil drage fordel af de mest interessante nyskabelser indenfor teknologi, lige fra AI til forbundne biler.

På sin vis er skabelsen af software-definerede netværk en lige så stor bedrift som at etablere en ny forbrugerteknologi som førerløse biler. Så sent som i 2012 blev det virtuelle netværk betragtet som et  meget usandsynligt koncept af en række eksperter inden for industrien. Teknologien er dog i mellemtiden gået fra at være ønsketænkning til et vigtigt fundament for infrastrukturen i fremtidens datacentre, der er designet til at imødekomme behovene i moderne virksomheder.

VMwares NSX virtuelle netværksplatform har ændret måden mange virksomheder fungerer ved innovativt at linke IT tæt til virksomhedens driftsopgaver. Virtuelle netværk har oplagte fordele som bedre agilitet i forretningen og økonomiske fordele, men indeholder også andre betydelige forbedringer såsom sikkerhed og muligheden for at mikrosegmentere arbejdsbyrden i datacenteret. Med den forberede sikkerhed, kan man blandt andet isolere hver enkelt maskine, så trusler kan fanges og stoppes, før de spreder sig til andre maskiner. Samtidig er det muligt at aktivere sikkerhed for en virtuel maskine i det øjeblik den bliver oprettet, og udbrede den samme sikkerhedspolitik via cloud eller et andet teknisk miljø, som virksomheden bruger.

Forbedret håndtering og reducerede omkostninger

Et interessant eksempel på resultaterne af software-definerede netværk findes bl.a. i Herning. Teknologi understøtter efterhånden mange elementer i vores hverdag og kan i visse sammenhænge udgøre kernen i hele byer og Herning har taget skridtet og gjort hele infrastrukturen virtuel. Det skyldtes bl.a. at forældet teknologi ofte holdt dem fangede i fortiden.

NSX er en væsentlig del af Hernings digitale transformation. Størstedelen af administrationen bliver flyttet fra hardware til software og fjerner på den måde det fysiske element i at flytte switches og rekonfigurere netværk, når maskiner flyttes. Kommunen kan styre administrative opgaver lettere og sparer desuden en hel del penge på hardware, elektricitet og køling. Alt dette resulterer i sidste ende i mere effektive services for borgerne. Som så mange organisationer har Herning oplevet lavere omkostninger, mens udbuddet af services er forblevet det samme. Via virtualisering har Herning altså været i stand til at sikre borgerne en bedre service uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller budgettet.

Virtualiseringen har også hjulpet Herning med at gøre sig klar til fremtiden ved hjælp af mikrosegmenteringen med NSX. Her er målet at mikrosegmentere administrative netværk på servere og udvide eksterne netværk. Fordelene der opnås her kan desuden udvides til andre kommuner, da den forbedrede sikkerhed i de virtuelle netværk kan skabe et mere sikkert rum for vidensdeling og kommunikation.

NSX støtter virksomheders mål

Dette er blot ét eksempel på hvordan organisationer, som Herning Kommune kan transformere de services der leveres til deres borgere. Alle cases er forskellige, men de deler alle det samme ønske om at gøre ting anderledes og skubbe grænserne for hvad teknologien kan gøre muligt.

Herning er et eksempel på hvordan status quo kan udfordres ved at have en vision og modet til at gå bort fra de etablerede teknologiske platforme og prøve noget nyt. Transformationen af netværksinfrastruktur virker måske ikke ligefrem glamourøs, men det ændrer ikke ved, at NSX er en afgørende platform for organisationer til at opnå deres forretningsmål.

Af Lars-Bo Klausen, landechef for VMware Danmark

 


 
Related Posts
 
 
 
Blog Archive