Tre trin til opbygning af den intelligente by

December 8, 2016
Tre trin til opbygning af den intelligente by

 

Fremtidens by vil kunne kommunikere med sig selv, reagere på indbyggernes bevægelser og automatisk optimere en lang række forhold for virksomheder og borgere. Her vil sensorer monitorere alt fra temperatur til trafikmønstre, tænde og slukke gadebelysningen, mens fjernstyrede vandledninger lukker for lækager og automatisk overvågning forbedrer sikkerheden.

Denne virkelighed er på vej til at blive en realitet med den stadige ekspansion af ”Internet of Things” (IoT) – et net af objekter og sensorer forbundet til internettet, der problemfrit kan kommunikere med hinanden i real-time. Data vil være livsnerven i disse smarte byer. Nøglen til deres succes bliver derfor at sikre, at data kan struktureres, er tilgængelig og opbevares sikkert. Før vi kan få gavn af alle fordelene ved fremtidens intelligente byer, er der dog tre nødvendige trin, som vores nuværende skal igennem først.

En infrastruktur som passer til formålet

Det første kritiske skridt, der skal tages, er at få skabt en platform, der forbinder byens forskellige services. Grundlaget skal være en forbindelse mellem byens smart-teknologier fra elnet til vandmålere og andre enheder.

Alt dette styres bedst fra en central enhed. Kigger man på Dubais IoT-infrastruktur kommer en stor del af byens succes med smart city-teknologi gennem den centrale IT-organisation til formålet, Dubai Smart Government (DSG). DSG forbinder alle smart-initiativer og fungerer som en IT-service for resten af Dubais eGovernment. Omvendt kan det blive væsentlig sværere at opbygge en intelligent by, hvis infrastrukturen ikke er administreret af en enkelt institution, som det er tilfældet i London, hvor byens 32 distrikter har svært ved at blive enige.

Forbundne services mellem enheder

Når den fælles serviceplatform er skabt, er mulighederne nærmest uendelige. Information kan deles mellem de forskellige services og kan bruges til alt fra at løse trafikpropper til at redde liv.

Forestil dig en ubesindig bilist, der er skyld i en trafikulykke, hvor en anden bilist kommer til skade. Videoovervågning af ulykken kunne deles mellem politiet og relevante forsikringsparter, mens en trafikservice kunne omdirigere trafikken baseret på real-time data. Den nærmeste ambulance kunne informeres om ulykken samt de involverede parters lægejournaler og på den måde sikre den bedst mulige behandling hurtigst muligt.

Selvom vi ikke helt er nået dertil endnu, så er visse elementer ved at blive implementeret flere steder. VMwares AirWatchs enterprise mobility management er f.eks. i brug i Tel Avivs kommune, hvor parkeringsvagterne er udstyret med en AirWatch-styret Samsung Note 5, der i stor udstrækning fungerer som en digital arbejdsplads og tillader dem at arbejde fra en hvilken som helst lokation. De kan blandt andet bruge enhederne til at udstede parkeringsbøder og udfylde nødvendige rapporter med alt fra billeder til GPS-lokation på bilen. Andre byer som Singapore og Songdo i Sydkorea er også langt med fremme i udviklingen af intelligente byer.

Sikkerhed på alle niveauer

Analysefirmaet Gartner forventer, at der vil være omkring 6,4 milliarder forbundne enheder over hele verden i år. Det antal vil vokse til mere end det tredobbelte til næsten 21 milliarder i år 2020. Den store stigning i forbundne enheder og den enorme mængde af data, der deles trådløst, vil bane vejen for mange muligheder, men kan også være en stor risiko. Det er ikke kun personlige data, såsom sygejournaler, der er udsatte, men også kritiske dele af f.eks. de offentlige transportsystemer og energiforsyningen. Det er derfor afgørende at garantere for sikkerheden på alle enheder, der kan have adgang til følsomme data, hvad end de tilhører virksomheder eller private.

Mulighederne som intelligente byer tilbyder – for private såvel som for virksomheder – er lige så spændende som de er utallige. Med en korrekt implementering, en velorganiseret infrastruktur, en solid EMM-løsning, og en god portion fantasi kan intelligente byer skabe store økonomiske, kulturelle og sociale fordele for deres indbyggere.

 

Af Lars-Bo Klausen, landechef for VMware Danmark

 

 

 


 
Related Posts
 

Senior vicepræsident og administrerende direktør for EMEA, Jean-Pierre Brulard, gik …

Read More

Gæsteblog af Seb Fritzjohn – EMEA Director, Global System Integrators …

Read More

Ole Væhrens, Director Sales and Professional Services i Proact, der er …

Read More

Mens vores kunder befinder sig midt i en transformation af …

Read More

 
 
Blog Archive