Personalet ønsker at forbedre deres digitale færdigheder – men hvad gør virksomhederne for at forberede sig?

May 31, 2016
Personalet ønsker at forbedre deres digitale færdigheder – men hvad gør virksomhederne for at forberede sig?

Det handler om at tilpasse sig den nye digitale hverdag

Der bruges mange ressourcer på digitale værktøjer og tjenester til at strømline operationer blandt danske virksomheder. Ledelsen i virksomhederne ved, at teknologien er vigtigere end nogensinde før og en forudsætning for en effektiv og rentabel forretning. IT-afdelingerne kan administrere det, vi aldrig troede var muligt for bare få år siden, og IT afdelingen får en større rolle og mere ansvar. Men er det kun IT-afdelingens ansvar at føre den digitale, fremtidige udvikling i organisationen?

For at holde på de bedste hjerner i organisationen, skal balancen mellem IT-afdelingen og business management afdelingen have et større fokus. Det handler om tilpasning til den Fdigitale tidsalder.

Medarbejderne ønsker selv at forbedre deres IT-færdigheder
For nylig udførte VMware en undersøgelse, der klart viste, hvor vigtig digitale færdigheder blandt alle medarbejdere i en organisation er – og ikke kun i it-afdelinger. Undersøgelsen viser, at to tredjedele (66 procent) mener, at bedre digitale færdigheder kunne give virksomheden en konkurrencemæssig fordel og øge fortjenesten for virksomheden. Appetitten for læring er stor. Undersøgelsen viser, at medarbejderne selv ønsker at udvikle deres digitale færdigheder og er villige til at bruge deres fritid på at tilegne sig ny digital viden. Det gælder de unge såvel som ældre medarbejdere.

På trods af denne erkendelse blandt medarbejdere, viser tallene, at virksomhederne ikke fremmer nye måder at arbejde på og ikke lader medarbejderne udnytte de digitale færdigheder i deres arbejde. Mindre end halvdelen af de adspurgte mener, at de kan udnytte deres digitale færdigheder i erhvervslivet, og mange savner et signal fra ledelsen om, at digital viden er en prioritet.

Så hvorfor tager virksomhederne ikke et medansvar for at udnytte og udvikle medarbejdernes digitale viden? De fleste af de adspurgte tror det handler om, at “digitalisering” ikke er en del af jobbeskrivelsen, at der mangler et øremærket budget, og at der ikke er tilstrækkelig støtte at hente fra IT-afdelingerne.

Teknologi er en integreret del af vores hverdag, og viser, hvordan teknologi er ved at overtage flere og flere opgaver ved hjælp kunstig intelligens og algoritmer. De teknologiske forandringer på arbejdspladsen gør sin entré for fuld skrue, og udviklingen er global og stiller store krav til kompetencer. Desuden skaber de digitale forandringer, deleøkonomi og teknologi helt nye industrier og arbejdsrutiner. Det burde være indlysende, at virksomhederne skal følge med i timen, når det gælder teknologi, primært hvordan teknologi kan gøre ting lettere, hvis man bruger det ordentligt. Gennem uddannelse og udvikling af medarbejdernes digitale kompetencer, kan vi udnytte alle de muligheder, som teknologien giver os.

Ledelsen skal tage ansvar
MEN, en god digital udvikling kan ikke ske på én dag. Virksomhedens ledelse skal tage ansvar for at gennemføre ændringerne. Ændringerne skal ske oppefra og ned, og accepteres af hele organisationen. Først da vil virksomhederne være i stand til at udnytte disse talenter og realisere deres medarbejderes potentiale.
Der investeres kolossale beløb i forskellige digitaliseringsprojekter i både den private og den offentlige sektor. Men det holder ikke, at fokus udelukkende ligger på teknologien og at uddannelse af de ansatte kommer i næste række eller er noget, som medarbejderne selv skal stå for. For så virker det ikke.
En vellykket digital transformation i erhvervslivet er formet af kultur, mennesker og færdigheder. Virksomheder gør klogt i at investere i digitalt talent, når de vil samle nøglepersoner og viden, der kan hjælpe organisationen til at udvikle sig og engagere kunderne.
Dette vil påvirke virksomhedens bundlinje på lang sigt.

Lars Bo Klausen, landechef for VMware i Danmark


 
Related Posts
 
 
 
Blog Archive