David eller Goliat – hvem vinder i dag?

May 30, 2016
David eller Goliat – hvem vinder i dag?

Vi kender alle den traditionelle historie om den lille og svage, der altid vinder, imod alle odds. Lige som den om David og kæmpen Goliat, hvor lille David vender sine svagheder til styrker og vinder over sin gigantiske modstander.

Igennem den senere tid er fortolkningen af historien dog forandret. Filosoffen Malcolm Gladwell har peget på flere misforståelser i beretningen, alt fra Goliats overvurderede styrker til Davids ”fejl”. Men skal vi virkelig forvente, at størst altid er stærkest? Det er let at drage en parallel mellem den bibelske kamp og situationen blandt virksomheder i dag.

Tidligere har de store virksomheder domineret markederne, men den stadig stigende forandringshastighed – som interne teknologiske krav, kunder eller at få tid til at adressere visse udfordringer – har nu gjort, at det i stedet er de små virksomheder, der styrer. Smidighed og fleksibilitet er helt nødvendigt i dag og større virksomheder tynges ned af forældet teknik og processer. I dag er det de mindre konkurrenter, som hurtigt kan tilpasse deresforretningsmodel til efterspørgslen og som har de bedste forudsætninger for at hive forretning hjem og servicere deres kunder. Udfordringerne ligger nu hos de større virksomheder, som bliver nødt til at være digitale og fleksible for at kunne holde trit.

Pat Gelsinger, VD VMware, forklarede under sin keynote på sidste års VMworld:

  • Det er mennesker som forandrer spillereglerne med nye virksomheder og start-ups uden noget at tabe. De har nye virksomhedsmodeller og udfordrer de veletablerede virksomheder.

Vi forventer også, at David kommer til at slå Goliat, men det har ikke altid været sådan. Det har længe været de store virksomheder, som har haft overhånden og de tekniske muligheder – hvordan er det vendt, så vi nu har et start-up marked? Her er fem faktorer, som har bidraget til dagens asymmetriske verden:

  1. Arbejdspladsen er mere dynamisk

Vores relation til kontoret forandres. Team bliver globale og medarbejderne er mere produktive end nogensinde, fordi vi kan arbejde hvor som helst og med hvilken som helst enhed, til trods for at vi bruger mindre tid ved vores skriveborde..

  1. Højere digitale kompetencer og større mangfoldighed

Vi har større mangfoldighed blandt vores medarbejdere, fra Baby Boomers og Generation X eller Y til Millenials. Selvom de er født i 00’erne, og allerede har modtaget ros i de seneste år for at være en drivkraft bag moderniseringen af arbejdspladsen, er det vigtigt at indse, at det ikke er, hvornår du er født, der tæller, men din holdning til IT. Uanset alder bør alle ansatte opmuntres til at udvikle tekniske kundskaber for at kunne drive innovationen på arbejdspladsen. En undersøgelse lavet af VMware viser til og med, at de ansatte har lyst til at lære flere digitale færdigheder og arbejde på en måde, der er mere produktiv. To tredjedele (64 %) er endda villige til at inddrage noget af deres fritid for at lære mere.

  1. Uforudsigelige indtægter kræver fleksibilitet

Er der én ting virksomheder som Uber, Airbnb og Netflix har lært os, så er det, at indtægter går både op og ned, når som helst. Det gør det svært at planlægge og investere. For at kunne være på forkant af konkurrenterne, kræver det en fleksibel tilgang og struktur med et mål om at få nye tjenester på markedet så hurtigt som muligt, samtidig med at ens strategi skal kunne ændres, når det er nødvendigt.

  1. Forholdet mellem investeringsbehov og tilstedeværelsen på markedet

Vejen til fremgang forandres konstant og for at kunne lykkes på et nyt marked kræver det betydeligt mere end bare at have fødderne placeret i en region. Ved hjælp af Skyen, er det blevet en del lettere at sætte IT-infrastruktur op i nye områder, hvilket betyder at virksomheder kan vokse og udvikle sig for meget mindre investeringer end tidligere. Det samme kan siges, når det gælder lanceringen af nye produkter, tjenester eller forretningsenheder på markederne – den mobile æra af IT indebærer, at organisationer meget lettere kan anskaffe sig nye indtægter.

  1. Forandrede kundebehov

For at holde trit med nutidens stadigt mere flydende verden, bruger flere kunder deres mobile enheder for at kunne arbejde på farten. De ønsker selv at styre alt, og de forventer, at de virksomheder, de handler med, kan levere sådanne funktioner. Hvis du ikke kan holde farten, taber du ikke kun salg, men risikerer også at miste værdifuld markedsandel til konkurrenterne.

Hvad er din virksomhed? David eller Goliat?

 

Lars Bo Klausen, landechef for VMware i Danmark


 
Related Posts
 

Det kan være vanskeligt at håndtere og bygge bro mellem …

Read More

Roland König, chef for virtualisering hos Bechtle AG, VMwares største …

Read More

 

Fremtidens by vil kunne kommunikere med sig selv, reagere på …

Read More

I mere end en tredjedel af virksomhederne har it-chefen undladt …

Read More

 
 
Blog Archive